Den Maskerede Gentleman
En kold vinteraften, to hemmeligheder og en skandaløs affære. Kan de stole på hinanden?
Vi skriver 1811. Det er december i London, og et skrækkeligt vintervejr raser. Folk sulter, børn og voksne bor på gaden. En maskeret gentleman har gjort det til sit livs kald at redde børnene fra nød og elendighed. I nattens skygge sender han børn til Foulding Hospital, et børnehjem, hvor søster Agnes og de andre nonner står klar med åbne arme for at tage imod børnene, give dem tryghed, varme og en uddannelse.
Når dagen gryer kæmper Lord Rupert Lancaster i Overhuset for de samme børns ve og vel. Han vil indføre regler for børnearbejde og skolegang, men han kæmper mod sine ligemænd.
Et helt andet sted i London bor den enlige mor Poppy Parker med sin søn Sam på fem år. Hun forsøger at leve et stille liv, men hun har en særlig evne. Af sin mor, der gik bort, da hun var 15, har hun lært at bruge naturmedicin. I kvarteret hjælper hun sine medmennesker, når de er syge. Vinteren er særlig slem. Mange har brug for hendes hjælp, men kan ikke betale, så hun må supplere sin indtægt. For år tilbage kom hun i forbindelse med en herre, der havde relation til et forlag. Rygtet går i London om en maskeret gentleman, der redder børn. Poppy digter videre på historien og forestiller sig den berømte og berygtede mand som Lady Dahlias elsker.
En aften, hvor en snestorm har lagt Londons gader øde, banker det på hendes dør …
Uddrag
Poppy
”Seng,” mumlede han. ”Er jeg død og kommet i himlen?”
”Du var næsten død, men jeg tror, at du lever. Lad os se, når morgendagen kommer.” Med besvær fik jeg ham løftet op i siddende stilling.
Denne gang åbnede han langsomt øjnene og rakte sin arm ud mod mit hår.
”Smukt.” Hans stemme var ru, og han var tydeligvis påvirket af den mængde gin, jeg havde fået hældt i ham.
”Kom dit store bæst i seng med dig.” Jeg gav ham min hånd og hjalp ham op. For ikke at falde forover af hans styrke støttede jeg mig til bordet. Da han kom på benene, fik jeg gelejdet mig ind under hans arm. ”Tre skridt mere, så er vi der.”
Han faldt om i min seng, så lang han var, og jeg sank sammen på en stol ved skrivebordet. Jeg kunne ikke lægge mig til at sove, måtte holde øje med ham. Mens jeg ventede på, at feberen kom og toppede, kunne jeg skrive videre på Lady Dhalia og Den maskerede elsker. Forsynet med kolde klude, urtete mod smerter og feber, fortabte jeg mig igen i den forbudte kærlighedshistorie.
Lady Dahlia trak den kinesiske silkekimono om sig og skuttede sig i det kølige rum. Ilden havde ikke fået fat endnu, og kulden stod ud fra væggenes mursten. Mon han kom i nat? Det var over en uge siden, at han sidst havde besøgt hende, og hun var ved at blive utålmodig, så utålmodig, at hun hverken spiste eller drak. Hele hendes krop hungrede kun efter ham …
Jeg skrev som en besat om Lady Dahlia, om den lidenskabelige elsker, eller som jeg forestillede mig det ville være mellem to elskende, som begærede hinanden lige meget. Imellem kapitler så jeg til min patient. Feberen var steget, og jeg fik hjulpet ham med at drikke den nu lunkne urtete af røllike og salvie. Han vrængede ikke ansigt af den let bitre smag, men føjede mig. Der havde aldrig ligget en mand i min seng, og jeg kastede et blik på ham. Hvem var han? Hvorfor var han blevet skudt? Jeg havde fundet et lommeur på ham. Det var fornemt, og jeg fornemmede også, at det var kostbart. På trods af, at hans klæder var simple, sorte benklæder, en overfrakke i sort uld og den hvide bomuldsskjorte, var de ikke forvaskede og hullede, som de klæder almindelige folk omkring os bar. Derudover duftede han godt. Han duftede af rent tøj, vasket i sæbe, men havde også sin egen underliggende duft, der mindede mig om fugtig granskov efter nyfalden regn tilsat en salt havbrise.
”Løb, løb, væk …” stønnede manden i sin febervildelse. ”Foulding Hospital …”
Følg L. Sherman på de sociale medier for at lære hende bedre at kende og få nyt om kommende udgivelser.
Copyright © 2022 L. Sherman