Det Magiske Manuskript

Det Magiske Manuskript af L. Sherman

Kærlighed kan være magisk, men magi er en illusion.

Bogens Bekendelser af L. Sherman

Bogens Bekendelser

“Sandheden er det, som er. 

Sandheden er det, som var. 

Sandheden er det, som vil komme.”

En underlig, antik bog havner hos Matilde i nutidens Aarhus, hvor hun driver et lille forlag. Det er svært at slå igennem i bogbranchen. Alt synes gråt og trist, og hendes eneste lyspunkt er minderne om bedstevennen, Felix. Hun har brug for et mirakel, hvis hun skal lykkes i bogverdenen, men ikke alle vil hende det godt. 

Den unge tjenestepige, Ariadne, rejser i 1780’erne fra sin elskede, Matteo. Han er arving til et hertugdømme, og det forventes, at han træder i sin fars fodspor. Matteo drømmer om at kæmpe for litteraturen og dens udbredelse. Hvordan kan han forene sine drømme med den virkelighed, som venter ham? I forelskelsens rus og eufori har han skabt et sandt mesterværk, hvis magt ingen kender. Som en tyv i natten stjæler Ariadne manuskriptet, da hun må flygte fra Bøhmen. 

Bogens Bekendelser er første bind i Det Magiske Manuskript. To historier flettes via den antikke bog ind i hinanden. Enderne knyttes, og serien konkluderes i Bogens Triumf.

Bogens Triumf af L. Sherman

Bogens Triumf

Det blodrøde hjerte midt i bogen pulserer og banker. Kærlighedens bog bløder og græder for sine elskende. Hvad kan bogen gøre for at sikre, at kærligheden sejrer?

Den har bragt Ari til sin elskede, Matteo, med hjælp fra verdens bedste broderskab, men han skal være far til et ægtefødt barn. Hun vil aldrig kunne acceptere, at han forlader sin hustru. Deres liv vil blive et skyggeliv, som ingen af dem fortjener at leve. Den pris er endog kærligheden ikke værd at betale. Hvad er hans plan B? Der må være noget, han ikke fortæller os.

Vil bogen kunne hjælpe Matilde, selv om det er den, som har ført hende i kløerne på Black Raven Publishing? Er der noget galt med det gamle manuskript i nutiden? Felix og hans families historie holder nøglen til manuskriptets rejse og transformation, men det ved han endnu ikke.

Kun ægte kærlighed kan aktivere bogens noble formål, men det kræver mod af vores elskende, som vi ikke ved, om de besidder.

Følg Ariadne, Matteo og Matilde og Felix i andet og sidste bind af Det Magiske Manuskript, Bogens Triumf. Vi skal fortsætte vores rejse med bogen i Europa i nutiden og datiden, inden enderne knyttes.

Følg L. Sherman på de sociale medier for at lære hende bedre at kende og få nyt om kommende udgivelser.

Copyright © 2022 L. Sherman

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.